August måneds klarsyn.
 Det bliver en fantastisk måned med masser af inspiration til resten af året, men selvfølgelig også noget med, at vi skal tage et dybere ansvar, for de handlinger, vi foretager os. Vi skal forstå det visuelle billede, der er omkring os. Tanker, der bare dukker op hos mig. Det er de visuelle tanker, som dukker op udefra og indefra, der skal sammensættes til det kreative og give et kæmpe skub videre i den personlige udvikling. På den arbejdsmæssige side vil der være vækst til den, der tør udfordre sig selv og rykke et trin op af stigen.
 
Måneden er også en opvågnings måned. Du har måske følt, at de sidste måneder har været lidt diffuse og du kan have rodet rundt i tanker og følelser, uden at kunne finde vej. Denne måned frigør de sider, der har skabt forvirring i dit sind. Andre har sikkert gjort deres til, at det har været svært at se klart på den vej, du vandrer. Nogen af dem har sikkert valgt at være anonyme, fordi deres skygge, har holdt dem nede. Skyggesiden i dem er ikke ond, men bare en kæmpe afmagt, som ligger fra deres tidligere liv og kommer ind i deres barndom, som siden kommer til udtryk ved jalousi. Det giver egoet og begæret et ekstra skub frem. Dette vil ændre sig, da det sande jeg vil blive vist i spejlet og projektionerne vil ophøre. Der skal arbejdes med skyggesiden og underbevidstheden, så de sande følelser kommer frit frem. Det er jo ikke rart, at skulle krybe langs væggene eller være bange for, hvem du møder. Lad dem komme frem i lyset, så du kan frigøre dig af de sider. Det er bare lidt af det august måned byder
J.
 
Er du i gang med forretninger på en ny måde, er denne måned den rette at slå til på. Brug din intuition, så du lytter og ikke bare springer hovedkulds ud. Man hopper jo heller ikke i swimmingpoolen, hvis der ikke er vand i den. Vær opmærksom på mennesker med mange ideer og tænk på, hvad der egentligt er muligt at nå, lav en handlingsplan. Brug din sunde fornuft, så du ikke hopper i uden vand.
 
At være forsmået bliver et hit i denne måned, da egoet og begæret bliver nedbrudt langsomt, men sikkert. Som min gode ven, Keld fra Greve, altid siger: Hovmod står for fald. Det handler om at se dig selv og ikke gå og spejle dig i andre eller leve på deres energi. Finde dine egne indre ressourcer. Du har masser af dem, så frem med smilet og grin lidt af dig selv, over de gange, du er hoppet i med begge ben. Livet er jo herligt, især når vi tør forandre det.
 
Parforholdet vil også få en skub i den rigtige retning. Det har måske været lidt øv-bøv i et langt stykke tid. For de fleste, har det været frustrationer og projektioner, der har sust rundt i den kollektive energi og bevidsthed, som har ramt rundt omkring. Det forløses,  når vi er kommet hen over den 10. August, så giv din partner et kys og nyd sensommeren med kærlighed og romantik.
 
Håber I alle har haft en fantastisk sommer! Det har jeg selv. Jeg har bygget huset om med kæmpe hjælp fra min ven og genbo Svend, min kæreste Rikke, min søn Asthor og min ven Tom. Jeg har haft nogle fantastiske cykelture ud over Mols bjerge med Tom og andre cykel entusiaster. Det er en grundene til, at månedens klarsyns først er på nu. Jeg ladet op og klar til at give den gas…….
 
Der er et par ledige pladser tilbage på sommer kurset i Horsens, som starter på onsdag d. 28. Juli og frem til søndag d.1. august
 
Jeg er i København lørdag d. 14 og søndag d. 15. August, hvor der er ledige tider til clairvoyant rådgivning eller hypnose.
 
 
 
 
Måneden meditation.

Sæt dig et sted, hvor du føler, der er rart at være, dit eget sted. Brug din vejrtrækning. Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. For hver gang du trækker vejret ind på denne måde, vil du mærke, at du giver ny energi til din krop.
Lidt efter lidt vil du mærke, at din krop bliver mere og mere afslappet. Mærk skulder og nakke muskler slappe helt af og lad skuldrene fald ned og hovedet falde ned i hvile. Du vil nu mærke, at du kommer ind i en dyb afslappet tilstand og din krop begynder at spænde helt af og hver eneste muskel i kroppen slapper af.
Du vil mærke en lethed og frihed i din krop. Bevæg nu dine tanker ned til dit hjerte chakra i midten af brystet, se visuelt den smukke vår-grønne farve, som er i dit hjerte chakra.
Mærk hvordan, hjerte chakraets energi begynder at varme og sprede sig ud i resten af kroppen.
Når du mærker varmen, så koncentrer dig om energien i brystet og se den smukke vår-grønne farve.
Send så en kærlig tanke til de mennesker, der har brug for en kærlig hånd på deres vej. Send en kærlig tanke til alle dyrene, send en kærlig tanke til planterne, send en kærlig tanke til krystallerne og mineralerne, send en kærlig tanke til, moderjord som du får lov til at vandre på en stund
Send en kærlig tanke til de sjæle, som er på over og til de sjæle der er på vej hertil.
Vend tilbage til hjerte chakra og forbind det med dit tredje øje. Se så ud på himmelrummet igennem dit tredje øje, se alle stjernerne, der vil være en, der lyser til dig. Det er din stjerne, den blinker til dig og vil vise dig vejen frem til en dybere åndelig bevidsthed.

De bedste hilsner fra
John Calmar
 

Aktuelt

August måneds klarsyn.
 Det bliver en fantastisk måned med masser af inspiration til resten af året, men selvfølgelig også noget med, ...Læs mere...
Aktiviteter i maj 2010

 

 

Klarsynsaften mandag d. 3. Maj Kl. 19.00 i Unitarernes kirke 2100 Kbh. Ø


Klarsynsaften tirsdag d. ...Læs mere...

Maj måneds klarsyn

Maj månedsklarsyn

Denne måned er en opbygnings måned med masser af gode udfordringer og stærke spirituelle energier for dem, der er klar til det og ...Læs mere...

Aktiviteter

Der er i øjeblikket ingen aktiviteter i kalenderen
Kalender for alle aktiviteter

Nyhedsbrev

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev.