Maj måneds klarsyn

Maj månedsklarsyn

Denne måned er en opbygnings måned med masser af gode udfordringer og stærke spirituelle energier for dem, der er klar til det og dem der har det med fra tidligere.

De gode udfordringer er den fornyelse, der kommer langsomt men sikkert. Det er den energi, der er ved at bryde igennem. En energi, der kan forandre dit liv til det mere positive og skabe nye veje til en fremtid med ro og glæde. Den spirituelle del vil åbne nye døre til mange menneskers udvikling. Lad være med at gå at lede efter den, men lyt til din intuition, lav din meditation så vil roen og balancen automatisk ind finde sig. Husk at meditation er bedst på det samme tidspunkt hver dag. Inden for en uge vil du opleve, at det giver meget mere, når du gør det på samme tidspunkt da ånderne vil have nemmere ved at stille sig til rådighed. I den parallelle verden er det lidt nemmere, hvis både de og vi kender det tidspunkt, vi skal mødes på. Du ved selv, at hvis du er på arbejde og tante lige har brug for en meddelelse eller hjælp til et eller andet, så kan du ikke bare smide alt fra dig og stille dig til rådighed. Det samme er gældende i den åndelige verden, så jo mere du laver dit åndelige arbejde kontinuerligt, jo bedre bliver din energi. Det med bare at åbne og lukke dørene giver kun træk.

Der vil også være gode udfordringer imellem venner og familie, da april  måned viste sit perfekte ego og der kom bremseklodser på en del af verden. Det er en god ide ikke at tage alt for givet, men begynde at bruge dine energier rigtigt og have tålmodighed. Lad være med at lade dig lamme af energien, arbejd i stedet videre med dit, det er uafhængigheden det handler om. Det meget nemmere at mødes og få en god snak. April er der, hvor dommeren fik sin plads, men maj er der, hvor du er nødt til at gøre op med det og være ærlig over for dem, du lige fik en torn i øjet på. Maj er jo en smuk måned. Alt springer ud, børnene leger og hygger, dyrene bygger redder og fuglene synger. Lyt til det og du vil mærke, at livet er begyndt at vågne igen J

 

Måneden er også der, hvor du møder glæden, friheden og smilet. Det vil give vækst hos dem, der forstod udfordringen i april. Har du svært ved det og sidder stadig og piller i egen navle, så kig dig lidt rundt. Måske er det slet ikke så slemt, som du går og bilder dig ind, men bare en opvågning til dig, om at det liv du har er godt. Se på det du har omkring dig og vær glad for det. Det er alt det, du har gået efter livet igennem og der vil komme meget mere, hvis du åbner dit hjerte i taknemmelighed.

 

Måneden giver vækst til arbejde og fremgang i arbejdslivet. Kig nu ikke kun på det fysiske arbejde, men også det du har med venner og familie. Når du kigger dig lidt rundt, vil du se, at der er masser af vækst. Måske har det ikke lige ramt dig der, hvor du står parkeret, men det er på vej, så hold fast i det du vil og gå efter dit mål. Lad være med at tvivle på det, der bor i dit hjerte, det kan være, at vejen føles tung at gå, men kæmp for dit mål, så vil du nå det med succes.

 

Dette er en tid, hvor du kan bygge det fysiske og psykiske op med selvhealing og meditation, så her er der nogle gode sætninger at sige med dit hjerte, inden du lægger dig til at sove:

Jeg er sund og rask

Jeg møder dagen i morgen med åbenhed og forståelse

Jeg er går i den rigtige retning til frihed og glæde

Jeg når mit mål

 

Maj måneds meditation

 

Er til styrke din fysiske og psykiske balance.

Sæt dig et sted, hvor du føler, der er rart at være, dit eget sted. Brug din vejrtrækning. Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. For hver gang du trækker vejret ind på denne måde, vil du mærke, at du giver ny energi til din krop.
Lidt efter lidt vil du mærke, at din krop bliver mere og mere afslappet. Mærk skulder og nakke muskler slappe helt af og lad skuldrene fald ned og hovedet falde ned i hvile. Du vil nu mærke, at du kommer ind i en dyb afslappet tilstand og din krop begynder at spænde helt af og hver eneste muskel i kroppen slapper af.
Du vil mærke en lethed og frihed i din krop. Bed nu om at du må få healing til at styrke din energi. Bed om klarhed for det du gør i dit fysiske, så du kan se og føle, hvordan du bedst bevæger dig på vejen. Din psykiske energi bliver endnu stærkere og du vil opleve, at troen på det du gør og vejen du går på, er den rigtige for dig.

 

Afslut meditation med.

Send en kærlig tanke fra dit hjerte til de mennesker, der har brug for en kærlig hånd på deres vej. Send en kærlig tanke til alle dyrene, send en kærlig tanke til planterne, send en kærlig tanke til krystallerne og mineralerne, send en kærlig tanke til moderjord, som du får lov til at vandre på en stund
Send en kærlig tanke til de sjæle, som er på over og til de sjæle der er på vej hertil.
Vend tilbage til hjerte chakra og forbind det med dit tredje øje. Se så ud på himmelrummet igennem dit tredje øje, se alle stjernerne, der vil være en, der lyser til dig. Det er din stjerne.
Bevæg dig derud med din bevidsthed, der vil din åndelige hjælper sidde og tage dig med på en rejse og give dig nogle redskaber, som du kan bruge til din videre udvikling. Når du har modtaget energien og redskaberne, så sig tak og på gensyn og vend tilbage.
Tag tre dybe vejtrækning og åbn dine øjne.


Sid lidt og nyd den energi du har fået i din krop, sind og sjæl. 


 

Aktuelt

August måneds klarsyn.
 Det bliver en fantastisk måned med masser af inspiration til resten af året, men selvfølgelig også noget med, ...Læs mere...
Aktiviteter i maj 2010

 

 

Klarsynsaften mandag d. 3. Maj Kl. 19.00 i Unitarernes kirke 2100 Kbh. Ø


Klarsynsaften tirsdag d. ...Læs mere...

Maj måneds klarsyn

Maj månedsklarsyn

Denne måned er en opbygnings måned med masser af gode udfordringer og stærke spirituelle energier for dem, der er klar til det og ...Læs mere...

Aktiviteter

Der er i øjeblikket ingen aktiviteter i kalenderen
Kalender for alle aktiviteter

Nyhedsbrev

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev.